onsdag den 26. november 2014

91 days in America

I anledningen af, at jeg har været her i 91 dage, har jeg valgt at give jer en opdatering, hihi :) 
November måned er næsten over, og det har været en virkelig travl måned. Alt er gået super stærkt - for stærkt efter min mening. Min værtsmor er kommet hjem fra hospitalet, og hver dag går bedre og bedre. Lige nu har jeg fri idag indtil mandag, så 6 dage fri fra skole. Vi har fri pga., at det er Thanksgiving i morgen! Hvilket bliver super sjovt at prøve. Alle siger, at man bliver helt dårlig af at spise så meget. Så nu må vi se om jeg overlever... :-) 

Her er et billede fra vores cheerleading practice. Vi træner hver eneste mandag, og har snart kampe tirsdag og fredag! Plus at vi til Januar skal cheer til en rigtig blazer-basketball game, hvor der er flere tusind mennesker. Men træningen er altså ikke bare lutter og lagkage. Det er virkelig virkelig hårdt! Hver eneste gang, tror jeg, at jeg er ved at omkomme ... :( Men vi har det rigtig godt os tøser!
(lige en ting... mit venstre lår ser virkelig stort ud, men det er det ikke. Så meget har jeg dog ikke taget på :-) )

 (fra højre: Spansk pige, Brasiliansk pige, mig som gemmer mig, Norsk pige, Norsk pige, Thailand dreng, SydKorea dreng, Svensk pige, Mexikansk pige og paula fra spanien. )Her er et billede fra en udvekslingskomsammen. Lørdag aften lavede vi alle pizzaer hjemme hos min koordinater, hvor vi efterfølgende tog til en "fest" som kirken arrangerede. Vi havde det alle super sjovt, og vi er virkelig ved at lære hinanden bedre og bedre at kende. 
Forrige søndag var vi en tur i MODA-center, som er en af Portlands største arena. Hvor bl.a. Celine Dion og andre store kunstner har spillet. Vi var inde og se noget Winter Jam med vores youth group. Det var en koncert som varede 4 timer med en masse forskellige bands. Mig og Paula fik dog grinede et par gange, da vi begge ikke er mega religiøse. Men sjovt var det da! Især fordi vi fik købt en masse mad, taget en masse billeder på toilettet. Dog var det dyre priser - 5 dollars for en vand, dvs. 30 kr. :O

Et efterårs billede i Portland. Portland er virkelig en lækker by, som mig og Paula er fuldstændig vilde med! Den har alt, og er bestemt et besøg værd! Shopping, kultur osv. Vi har allerede været derinde mange gange og shoppet igennem. Især fordi, at de har en Michael Kors butik, hvor personalet er så flinke. Og uhhh de har også udsalg tit :-) :-) Ville ønske at jeg kunne vise Portland by til jer alle, ihhh!

Forresten har vi aftalt, at vi i December laver en dag, hvor vi fejrer dansk og spansk jul. Jeg har allerede bestemt, at vi på den danske dag, skal have Flæskesteg, brune kartofler, rød kål og æbleskiver. Da familien har en æbleskive pande, og jeg er ikke særlig vild med ris ala manda (især når jeg skal lave det, og mormor ikke kan sende en bøtte herovre), har jeg valgt at lave æbleskiver istedet. hihi. 
I weekenden eller mandag, kommer jeg med et nyt indlæg igen. Hvor alt om Thanksgiving, Black Friday (Kæmpe udsalg) osv. kommer til at blive skrevet om. Glæd jer!

Knus Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar