torsdag den 14. august 2014

Ventetid...


Hvis der er noget jeg ikke er (aldrig bliver), så det er tålmodig! Hold da op, hvor er det dog frusterende når dagene bare går, og Explorius ikke ringer. Det skal lige siges, at der er sket en lille smule siden sidst. For 15 dage siden, blev jeg fjernet fra CETUSA´s hjemmeside. Det betyder, at jeg faktisk har fået en familie, men at der nok er nogle (læs utrolig mange) papirer som skal på plads. Men det skal også lige siges, at jeg ALDRIG har hørt om nogle, hvor der er gået så lang tid. De fleste får familie 2-3 dage efter de er fjernet fra hjemmesiden. Derfor har jeg også været i kontakt med Explorius som fortæller, at jeg skal være tålmodig og at familien er på vej nu. Så lige nu går jeg egentlig og laver en masse små ligegyldige ting. De fleste af mine venner er taget på efterskole og gymnasiet, hvilket ikke gør det hele meget bedre. Samtidig har jeg jo vidst lige fra starten, at jeg kunne få familie indtil 31. august, så det kommer jo ikke som en overraskelse. Men igen, hvem ved, måske er jeg rejst om en uge? Måske ringer Explorius i morgen? Jeg prøver i hvertfald at holde humøret højt :-)

Knus Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar